Udkommer
snart
Bogen Lederfesten af Anne Abell

Bogen

Lederfesten

Af Anne Abell

De fleste ledergrupper fungerer ikke som teams. Lederfesten stiller spørgsmålet: hvad nu, hvis de gjorde? Bogen udfordrer den traditionelle måde at tænke ledelse på og giver en konkret opskrift på, hvordan ledergrupper kan blive til ægte teams.

Den er skrevet til dig, der sidder med fornemmelsen af, at jeres ledergruppe har et kæmpe uforløst potentiale — og gerne vil vide, hvad der skal til.

Det siger de om bogen

Kat med solbriller og guldkæde
Åbenmundet anmelder
“Jeg har læst denne bog med stor interesse. Det er en anden slags ledelsesbog. Og en sådan bog er der virkelig behov for. Jeg håber, bogen bliver læst af mange — og brugt af mange. Jeg kan lide ideen, tonen og tilgangen. Anne Abell er en gedigen praktiker.”
Steen HildebrandtPh.D., professor emeritus og adjungeret professor
“Bogen efterlader mig med ny indsigt og særlig værdi i den måde, ny og gammel viden formidles klart, sammenhængende og med konkrete råd, der kan bruges i praksis.”
Annemette Hilligsøe KaiserDirector & Talent Lead, Deloitte
“Ledelse handler om mennesker, og det er dejligt, at bogen er så tydelig i forhold til det. Sproget er let og nærværende, og bogen gav mig lyst og inspiration til at arbejde med både mig selv og organisationen omkring mig.”
Anette BøndingSenior Manager

Forudbestil

Forudbestil bogen — og få lidt ekstra kræs med

Bestil nu og få Lederfesten med posten allerede inden den helt officielle udgivelsesdato (to be announced), samt en ekstra overraskelse. Skriv dig op her, så du kan cashe in på årets bedste tilbud.

Vi bruger dit navn og din email til at håndtere din forudbestilling og kontakte dig, når bogen er klar. Bestillingen er ikke bindende. Læs mere i vores privatlivspolitik.

Fra bogens bagside

Noget er helt off med den måde, vi leder på i dag

Vi styrer stadig efter industrisamfundets gamle ledelsesprincipper fra samlebåndets tidlige dage, hvor lederen vidste bedst og stred sig afsted som en ensom ulv og planlagde og navigerede ud fra devisen, at verden er forudsigelig og kan kontrolleres. Det er ikke umuligt, at det virkede engang – det passer bare ikke med den komplekse virkelighed, vi lever i i dag. Og det tærer på både ledere og medarbejdere.

Lederfesten er et opgør med utidssvarende ledelseslogik og en invitation til en mere fremtidssikret vej: Solidarisk ledelse – en praksis, hvor ansvar, tillid og tydelig retning skaber resultater gennem fællesskabet. Solidarisk ledelse handler om at udnytte det forunderlige potentiale i samarbejde, der findes både vertikalt, dvs. mellem leder og medarbejdere, og horisontalt, i ledergruppen. Det er ikke blodsøden hygge. Det er forretningskritisk forandring. Solidarisk ledelse giver hurtigere og bedre beslutninger, større trivsel – og plus på bundlinjen.

Med humor, konkrete eksempler, brugbare råd og en solid portion forskning viser Anne Færge Abell, hvordan du leder andre uden at stå alene, og hvordan du leder din organisation til resultater uden at brænde ud. Du får et sprog for problemerne, mod til at ændre praksis og en vej til et lederliv, der er mere balanceret, bæredygtigt og værdiskabende.

Bogen er til formelle og uformelle ledere og alle med lyst til at bedrive ledelse på en mere effektiv måde.

Fra bog til praksis

Forløbene hos Drabell Unlimited bygger på det samme fundament som bogen

Forskellen er, at her tager jeg ansvar for jeres forløb — med jeres lederteam, i jeres virkelighed, faciliteret af mig.