Du har sikkert hørt det før: der er mange ledere, der er psykopater. Måske er “mange” en overdrivelse, men den er god nok: du finder flere psykopater, jo længere op i hierarkiet du kommer [1]. Et andet karaktertræk, der også er mere af i toppen end i bunden af organisationer, er narcissisme. Narcissisme er betegnelsen for mennesker, der har forestillinger om, at de er bedre end andre, har et konstant behov for opmærksomhed, og mangler empati. Man anslår, at op mod 18 % af CEOs i USA er moderat til svære narcissister [2].

Hvorfor er flere ledere narcissister?

Hvad er forklaringen på, at det er sådan? Bliver man narcissist af at blive leder, eller bliver narcissister ledere? Det første tør jeg ikke udtale mig om, men det andet tør jeg godt, for det findes der forskning i.

Undersøgelser viser, at mennesker, der ligger højt (men ikke for højt) på narcissist-skalaen, klarer sig rigtig godt i jobinterviews. De udtrykker sig på en måde, så de virker enormt kompetente og inspirerende. Læg dertil at mange lederstillinger besættes af eksterne, og at screeningen foregår ved – surprise – interviews i langt højere grad, end ved at indsamle udtalelser og oplevelser fra dem, kandidaten tidligere har været leder for [3], og så får vi en overrepræsentation af narcissister. 

Og hvad så?

Spørgsmålet er, om man bliver en bedre eller en dårligere leder af at være narcissist? Det er forskningen faktisk også ret klar omkring: man kan kortvarigt fremstå godt, fordi man er blandt andet er karismatisk, men når gruppen, der skal ledes (eller ledes sammen med) aflurer, hvad der foregår, så går honeymoonfasen over. [4] Narcissister er dårlige mentorer, de er konkurrencemennesker, har svært ved at udvikle dybe relationer, og de har tendens til at tale ned om andre, de ser som konkurrenter. [6] De skaber i det hele taget en giftig kultur på arbejdspladsen.

Og statistikkerne taler ikke imod konklusionen: det anslås, at kun 33 % af CEOs opfattes som effektive og gode ledere. [5] Selvfølgelig er der mange faktorer i spil i den vurdering, men det er et tankevækkende lavt tal.

Hvad rager det mig?

Av, det er ikke nogen særligt god succesrate for CEOs, hvad? Men hvis jeg “bare” er mellemleder, så gælder det jo ikke for mig. Eller gør det? Igen er der mange faktorer på spil, men der er virkelig mange, der er utilfredse med deres chef: undersøgelse efter undersøgelse viser, at mellem 65 % og 75 % af medarbejdere angiver, at det værste (!) ved deres job er deres chef. [3]

Nu er du jo ikke en del af den statistik, så du kan jo roligt prøve at tage den officielle test (NPI udviklet af Raskun & Hall i 1979) og se, hvor du ligger på spektret. Sandsynligheden for at du er helt normal (ikke-) narcissist er meget høj. Så ro på.

Men det rager dig, hvis er der mennesker omkring dig, der udviser narcissistisk adfærd, for du og andre bliver påvirket af det. Sådanne kolleger tager opmærksomheden, dominerer samtaler, er antagonistiske, og har svært ved at undskylde. Alt sammen adfærd der gør det meget svært at have tillid, vise sårbarhed, fejle, og samskabe. [6]

Kan vi gøre noget ved det?

Den gode nyhed er, at det er muligt at gøre noget ved det. Narcissisme er et personlighedstræk, der med relativt simple midler kan modereres. Nyere studier har vist, at ved at skifte fokus fra “sig selv” til “det fælles” kan man mindske narcissisme i individer. Helt basalt gør det en forskel, viser forskningen, hvis vi begynder at tale om “vi” i stedet for “jeg”, hvis vi fokuserer på det, vi har til fælles med vores kolleger, og hvis vi binder vores forventninger til os selv op på, hvad andre mennesker har brug for og håber på. [7]

Forskningen viser faktisk, at hvis du, din kollega, din leder, eller andre du arbejder sammen med, har narcissistiske tendenser, så er den gode medicin at samarbejde og have fælles mål. Så du kunne jo overveje, om du og din ledergruppe skulle prioritere at arbejde sammen som et ægte team.

#SkalViLedeSammen #LeadershipTeam